Lars skulle skilles fra sin kone, de havde 4 børn sammen. Hun ønskede ikke længere at leve sammen med Lars.

Lars var meget ulykkelig over at blive forladt og situationen havde udløst en livskrise i hans liv. Han havde svært ved at sove, stresset på job, mange tanker der kørte i ring, svært ved at få dagligdagen til at fungere.

Han blev meget urolig hver gang han skulle tale med børnenes mor, bange for at sige og gøre det forkerte. Han var meget utryg og ængstelig over hvad det indebar i forhold til børnenes og hans relation og deres fælles samvær.

Udover angsten viste han også tegn på depressivt adfærd. I sessionerne havde Lars meget på hjertet, mange tanker der skulle fortælles og følelser der havde brug for at komme til udtryk.

Undervejs blev angsten byttet ud med vrede. Lars gik hos mig i ca. et år og fandt langsomt og sikkert tilbage til sig selv igen. Han fik et super godt forhold til hans børn, de fandt vej sammen. Senere fandt Lars en ny kæreste, som han flyttede sammen med. Lars kommer stadig forbi, som han siger…for at rydde op.

Sannes datter havde begået selvmord, en trussel der i mange år havde været en del af Sannes liv, datteren havde diagnosen skizofreni og havde i mange perioder haft det svært og var selvmordtruet.

Sanne var blevet ringet op, og havde fået beskeden. Hun var knust, ulykkelig, hendes værste mareridt var indtruffet. Hun var samtidig forvirret over, at hun følte en mærkelig lettelse, en følelse som hun skammede sig meget over, og som blev en del af Sannes arbejde i terapien.

Sorgen var bundløs, hendes mand forsvandt ind i alkoholen, så hun følte sig frygtelig alene og ensom med hendes sorg. Hun sørgede og modtog sorg- og traumeterapi hos mig.

Sanne har det bedre,  sorgen er en følgesvend, den dukker til tider op, også når hun mindst venter det, men hun har fundet en vej, og fået redskaber til at håndtere tabet og håndtere det liv der aldrig blev, og i stedet leve det liv der er.